23948sdkhjf

Dantherm sælger endnu et datterselskab

Dantherm A/S har i går indgået aftale om overdragelse af samtlige aktier i Glenco A/S med datterselskaberne Venair A/S og AB Venair.
Selskaberne udgør Dantherm koncernens samlede aktiviteter i forretningssegmentet Komfortventilation & teknik. Køber er et konsortium bestående af ledende medarbejdere i Glenco og Industri Udvikling II K/S.

Frasalget sker som en følge af Dantherm-koncernens strategiske plan om fokusering af forretningsaktiviteterne inden for industriel luftbehandling. Koncernens to øvrige forretningssegmenter Produkter til luftbehandling og Procesventilation er globale industrivirksomheder med egne produktporteføljer inden for industriel luftbehandling. Aktiviteterne inden for Komfortventilation & teknik omfatter entreprise og servicevirksomhed primært på det danske marked.

Overtagelsesdato er aftalt til 1. oktober 2007.

Dantherm har yderligere frasolgt sin indirekte aktieandel på 6,8 % i Royal Scandinavia til FIH Finance A/S.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078