23948sdkhjf

Esbjerg må vente på skroteventyr

I Esbjerg er man snart klar til at tage imod udtjente boreplatforme fra Nordsøen. Den høje oliepris holder dog de gamle platforme i drift, og det ser ud til, at der endnu går et par år, før dekommisioneringen i Esbjerg tager fart.
I mere end 10 år har virksomheder i Esbjerg øjnet et lukrativt forretningsområde ude i horisonten. Der er nemlig milliarder at hente i skrotning af gamle boreplatforme fra olieindustrien i Nordsøen. Det skriver Erhvervsbladet.

Endnu har man dog ikke set skyggen af platforme, og det skyldes, at olieprisen har nået rekordhøjder, og det derfor er lønsomt for olieselskaberne at holde de udtjente platforme i drift.

- Da vi indledte arbejdet, var timingen god, og der var udsigt til, at de første platforme ville komme ind fem til syv år senere. De kom bare ikke, og der vil nok gå et par år endnu, inden de første platforme kommer ind til skrotning, forklarer Kai B. Olsen, formand for Danish Offshore Industry og markedsdirektør i Rambøll Olie & Gas til Erhvervsbladet.

I alt vurderes det, at prisen for at fjerne en udtjent platform vil ligge på et par hundrede millioner kr. På Esbjerg Havn har man udset et areal på 22.000 kvadratmeter til dekommisionering og reparation af platforme. Endnu mangler man dog at få færdiggjort en VVM-redegørelse af projektet.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094