23948sdkhjf

CDLIGHT udnævnt til Gazellevirksomhed

Det går godt for Autodesk-forhandleren CDLIGHT i Horsens, som for andet år i træk er blevet udnævnt til Gazellevirksomhed.
Mindst fem års praktisk erfaring fra industrien er en forudsætning for at få job i IT-virksomheden CDLIGHT, som har så stor succes med at kæde denne erfaring sammen med Autodesk-software, at man for andet år i træk er blevet kåret som Gazellevirksomhed.

- Det, som gør os anderledes og placerer vores løsninger kvalitetsmæssigt ”over snittet”, er i høj grad den store erfaring fra det virkelige liv, vores otte tekniske konsulenter har med i rygsækken. At alle 15 medarbejdere har videregående uddannelser understreger, at den teoretiske ballast ligeledes er stor. Med Autodesk, som vi har været Value Added Reseller for i syv år, tilbyder vi software, der repræsenterer det sidste nye både på 2D- og især 3D-siden, hvilket uden tvivl er fremtiden for de fleste af vores kunder, siger administrerende direktør Leif Jessen Hansen, CDLIGHT.

CDLIGHT skræddersyr løsninger til effektivisering af udviklings- og produktionsafdelinger i primært maskinindustrien, møbelindustrien og designbranchen. Løsningerne spænder fra levering af design/tegneprogram til teknisk dokumentation.

- Vi er gode til at afkode kundernes behov og sparre med dem om løsninger. Og vi ser en styrke i, at det er de samme medarbejdere, som installerer softwaren og underviser i brugen af den, pointerer Leif Jessen Hansen.

Autodesk Training Centre i nye omgivelser
CDLIGHT er autoriseret Autodesk Training Centre og lige nu i gang med at bygge kursuscenter på domicilet i Horsens.

- Vi glæder os meget til at tage lokalerne i brug. Det bliver med de sidste nye teknologiske faciliteter, og en helt ny kantine, så vore kursister vil være sikret et behageligt og lærerigt kursusophold her på Marsallé, siger marketingansvarlig Malene L. Grønne.

Reception d. 2. november
Den 2. november 2007 indvies centret med en reception, hvor virksomheden glæder sig til at se alle kunder, forretningsforbindelser og leverandører til åbningen af lokalerne. Det kommer ikke til at gå stille af, lover de, og løfter sløret for nogle af aktiviteterne, der blandt andet vil omfatte konkurrencer med flotte præmier, foredrag og kunstudstilling.

Kilde: CDLIGHT - http://www.cdlight.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074