23948sdkhjf

MarineShaft i norsk alliance

Hirtshals-virksomheden har indgået et samarbejde med Sevi Turbo. Den norske virksomhed vil bruge Hirtshals som springbræt til det øvrige nordeuropæiske marked.
Sevi Turbo har etableret et komplet værksted for turbo-dele hos MarineShaft og MarineService i Hirtshals. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Der er indgået en rammeaftale med MarineShaft og MarineService, som indebærer, at Sevi Turbo skal levere alle turbo-dele samt turbo-service til den danske virksomhed. Derudover skal nordmændene også sørge for alt, hvad der er brug for af balanceringsmaskiner, specialværktøj og personel i den forbindelse.

De to samarbejdspartnere kan samtidig melde om en god start på samarbejdet, i og med at man allerede har modtaget en storordre fra et dansk rederi.

Der er tale om Sevi Turbos første etablering uden for Norge, og den norske virksomhed ser det som et vigtigt strategisk skridt.

- Det danske marked og markedet for fartøjer, som går ind og ud af Østersøen, åbner sig dermed op for Sevi Turbo. Derudover er der kortere afstand til resten af Europa, skriver Sevi Turbo i pressemeddelelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078