23948sdkhjf

Temadag om Flow- og energimåling

FORCE Technology og Teknologisk institut afholder temadag om Flow- og energimåling torsdag den 13. december 2007.
Formålet med temadagen er at sætte fokus på problemstillinger og udvikling inden for den del af flowmåling, der især relaterer sig til forsynings- og energisektoren.

Flowmåling er et stort og samfundsvigtigt område, hvor der samtidig pågår en betydelig teknologisk udvikling blandt andet påvirket af udviklingen inden for ultralyd, laser, mikroelektronik og flowmodellering. Området repræsenterer væsentlige eksport- og samfundsinteresser og er underlagt et omfattende regelsæt.

Over 2 millioner afregningsmålere
Der findes i Danmark mere end 2 millioner afregningsmålere til vand, gas, fjernvarme og andre væsker end vand. Det skønnes, at der omsættes for mellem 40 og 60 mia. kr. over disse målere årligt. Kloaknettet bliver i disse år renoveret med store investeringer, og afregning af spildevand er i industrien en vigtig parameter. En nøjagtig og pålidelig flowmåling er derfor nødvendig for både forbrugeren og leverandøren. Nøjagtig flowmåling kræver sporbarhed til internationalt anerkendte normaler.

Den tekniske udvikling har gjort det muligt at måle strømninger på stedet med laser, og samtidig er der udviklet teknikker til at beregne (CFD) og visualisere komplicerede strømninger. I dag er det endvidere muligt at kalibrere store flowmålere på stedet.

Fornyet fokus på metrologi
Temadagen har baggrund i fornyet fokus på dansk metrologi. Dette fokus har på området flow peget på, at FORCE Technology og Teknologisk Institut tilsammen besidder betydelig viden og faciliteter på flowområdet, også set i international sammenhæng. Derfor holdes temadagen i samarbejde mellem de to institutter, ligesom der er planlagt et tilsvarende arrangement i 2008.

Læs mere på Teknologisk Instituts hjemmeside.

Se FORCE Technologys profil på Metal Supply.

Se Teknologisk Instituts profil på Metal Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109