23948sdkhjf

Vil udvinde metal til halvledere i Grønland

Et australsk mineselskab satser på at åbne en mine til brydning af mineralet eudialyt, som indeholder sjældne letmetaller, der kan bruges i atomkraftværker og halvledere.
Det er specielt letmetallet zikonium, som bruges i atomkraftværker, som australierne er ude efter, men også letmetallerne tantal og niob, som fx bruges i halvledere. Det skriver Ingeniøren.

- Disse letmetaller er meget sjældne og findes kun meget få steder i verden i så høje koncentrationer; i dette specifikke område i Sydgrønland og på den russiske Kolahalvø, hvor geologien minder meget om den grønlandske, udtaler Karsten Secher, seniorgeolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland til Ingeniøren.

Australierne regner med at oprette en åben mine i Sydgrønland i 2010 og årligt udvinde en million tons eudialyt. Til formålet vil man ansætte 80 lokale medarbejdere. Selskabet afventer dog endelige beregninger for, om brydningen vil være rentabel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079