Ferrari og Bentley får en hånd af Migatronic
Migatronic UK har leveret en Sigma maskine til en af Europas førende producenter af udstødningssystemer til bilindustrien. Janspeed Exhaust Systems Ltd har 40 års erfaring i produktion af kvalitetskomponenter til finindstilling af tidligere tiders Mini Coopers og nutidens Lotus, Bentley, Ferrari og Ford.
- Da Janspeed allerede bruger Migatronic trinregulerede MIG/MAG maskiner (MIG 385), henvendte vi os for at få dem til at teste Sigma 300 C Basic ved svejsning af deres udstødningssystemer i rustfrit stål, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Svejsetestene viste fremragende svejsekarakteristik med så godt som ingen svejsesprøjt, og svejserne og ledelsen kunne sammen tage den meget høje svejsekvalitet i øjesyn, som Sigma kan levere.
Kilde: Migatronic - http://www.migatronic.dk