23948sdkhjf

Faldende overskud hos Silkeborg Maskinfabrik

Både bruttoresultat og overskud faldt i regnskabsåret 2006/2007 hos den østjyske underleverandør Silkeborg Maskinfabrik.
Bruttoresultatet endte på små 18,6 mio. kr., hvilket er ca. 1,9 mio. kr. lavere end 2005/2006. Også overskuddet er dalende hos Silkeborg-virksomheden. I 2006/2007 blev det til et resultat efter skat på små 1,1 mio. kr., hvilket er en tilbagegang på ca. 800.000 i forhold til året før.

I årsrapporten betegner Silkeborg Maskinfabriks ledelse resultatet som tilfredsstillende og regner også med et positivt resultat i indeværende regnskabsår.

Silkeborg Maskinfabrik fungerer som underleverandør og fremstiller blandet andet delkomponenter og færdige nøgleprodukter i stål, rustfrit stål, aluminium og plast. Derudover har virksomheden egen produktion og konstruktion af rustfrie ståltanke til mejeri-, bryggeri- og den farmaceutiske industri samt den kemiske og anden industri.

Kilde: Silkeborg Maskinfabrik

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093