23948sdkhjf

Lemvigh-Müller presses af afmatning

Faldende stålpriser og nedgang i byggeriet kan nu for alvor mærkes hos stålgrossisten Lemvigh-Müller, der forudser lavere vækst end forventet.
Mens 2006 blev et fremragende år for stålgrossisten Lemvigh-Müller, så ser administrerende direktør i Lemvigh-Müller Holding, Christian Lemvigh-Müller, ikke helt så optimistisk på regnskabet for 2007. Det skriver Børsen.

Hos Lemvigh-Müller havde man en ambition om, at overskuddet skulle vokse med 4-5 % i 2007, men allerede nu kan Christian Lemvigh-Müller afsløre, at de forventninger ikke kommer til at holde stik. Specielt lavere priser på stål og nedgang i byggeriet kan mærkes hos virksomheden, men ledelsen afviser, at det skal være en undskyldning i de kommende år og regner derfor med, at fokus nu skal øges på virksomhedens indtjeningsevne, efter et par år med kraftig omsætningsvækst.

- Samlet set for virksomheden mangler vi helt klart at skabe mere værdi både for ejere, medarbejdere og kunder og få højere resultater på bundlinjen. Vi skal klart tjene nogle flere penge set ud fra virksomhedens størrelse og position i det danske marked. Uanset, hvordan konjunkturerne er, så er budskabet, at vi skal klare os bedre fremover, udtaler administrerende direktør i Lemvigh-Müller A/S, Morten Jørgensen, til Børsen.

I 2006 endte virksomhedens omsætning på 7,1 mia. kr., og årets resultat blev et overskud på 364 mio. kr. I 2007 regner virksomheden med en stigende omsætning og et faldende overskud. Den flotte omsætning i 2006 skyldes blandt andet opkøbet af Louis Poulsen El-Teknik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157