23948sdkhjf

God start på året hos Hydra-Grene

Første kvartal bød på tocifret vækst i omsætningen hos Hydra-Grene, der dog ikke forventer at kunne holde farten i resten af 2015.
Hydra-Grene øgede i første kvartal sin omsætning med 11 procent og endte dermed på 133 mio. kr.

- Fremgangen kan især henføres til, at afsætningen til vindmølleindustrien i første kvartal 2015 har været højere end i samme kvartal i 2014. Afsætningen til den øvrige industri og det nye forretningssegment, offshore-industrien, har været på niveau med året før, skriver Hydra-Grene i sit kvartalsregnskab.

Resultat af primær drift endte på 16,2 mio. kr. mod 14 mio. kr. i første kvartal 2014, og overskud før skat steg med 5,3 mio. kr. til 18,7 mio. kr.

For hele 2015 forventer Hydra-Grene stadig en omsætning på 500 mio. kr. og et resultat af primær drift på 45-55 mio. kr. I 2014 omsatte man til sammenligning for 566 mio. kr. og endte med et resultat af primær drift på 60 mio. kr.

- Den samlede afsætning til vindmølleindustrien forventes på trods af den gode start i 2015 for hele året at blive på et lavere niveau end i 2014, og markedet vil være præget af en stigende global konkurrence. Til den øvrige industri forventes der fortsat en stabil afsætning, men den aktuelle krise i landbruget vil dog have en negativ indflydelse på afsætningen til store producent-kunder inden for Agro-området, skriver Hydra-Grene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158