23948sdkhjf

Inropa A/S satser på 3D-skanning og visionteknologi

Inropa A/S, som primært udvikler og markedsfører programmeringssystemer til industrirobotter, har besluttet at lave en strategisk satsning på 3D-Skanning og visionteknologi.
Disse teknologier anvendes til kvalitetskontrol og til avanceret styring af maskiner, og de første systemer er allerede leveret til Sauer-Danfoss, Brandt Industrilakering og til Cummins, som er verdens største producent af lastvognsmotorer. Endvidere er et system under indkøring hos en større dansk kunde.

Inropa har i længere tid anvendt både 3D-skanning og visionteknologi i egne produkter, og har nu besluttet at gøre denne teknologi til et selvstændigt forretningsområde. Virksomheden vil derfor levere såvel standardsystemer som kundetilpassede systemer. Det er planen, at produkterne skal afsættes både direkte til slutkunder og gennem partnere i maskin- og automationsbranchen. Indtil videre kan systemerne også købes gennem partnerne AB-Electric A/S i Kolding og automationsfirmaet 24A i Hobro, og kan således indgå som komponenter i større løsninger fra disse partnere.

Direktør Henrik John Andersen udtaler:

- Det spændende ved dette produkt er, at både funktionalitet og pris er to meget variable størrelser, hvilket giver mulighed for at løse opgaver i mange forskellige sammenhænge for såvel små som store slutkunder.

Kilde: Inropa - http://www.inropa.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08