Nyt om navne: Bila Service opruster på salg
Bila Service ansætter nye salgskræfter i afdelingen.
Niels Christian Vogelbein har en alsidig beskæftigelses- og uddannelsesbaggrund som både lastvognsmekaniker, seniorsergent ved Teknik i Hæren og er uddannet Prince2-projektleder. Senest har han arbejdet som business developer med ansvar for projekter og samhandel med udenlandske producenter.
Niels har stor interesse i teknik og automation, og han fortæller:
- Jobbet hos Bila er attraktivt for mig, da der er en stor kundekontakt i en ramme af frihed under ansvar med stor mulighed for at planlægge min egen hverdag.