23948sdkhjf

AC Hydraulic sender gigantisk lift til Frankrig

Europas største lift er produceret i Viborg og bliver leveret til transportfirma.
I sidste uge kørte en blokvogn fra AC Hydraulic med retning mod Dol De Bretagne, Frankrig. Med sig havde blokvognen Europas største lift.

I Dol de Bretagne ligger en af Frankrigs største udlejere af erhvervsvogne og –service. Guisnel Group har 875 ansatte og seks afdelinger, hvoraf afdelingen i Dol de Bretagne er den største. Firmaet løser flytte- og logistikopgaver for både private og erhverv.

- Med 5 løftesøjler og en samlet kapacitet på 75 tons, er der tale om en mastodont af en lift, men Guisnel har på ingen måde været nødt til at gå på kompromis med værkstedspladsen, forklarer markedschef Lars Storgaard.

- Liften er gemt i gulvet, der er helt frit, når den ikke er i brug. Liften kan veksle mellem to, tre, fire eller fem aktive søjler, og med et tryk på en knap kan den nemt og fleksibelt anvendes som to uafhængige lifte, der veksler mellem to og tre aktive løftesøjler.

Guisnel er noget nær en ønskekunde for AC Hydraulic, når det kommer til at teste anvendelsesmulighederne for den nyudviklede fem-søjlede lift:

- Vi har længe leveret to og tre søjlede lifte, men det er første gang, vi leverer en lift med fem søjler. Vi er henrykte over at kunne levere til en virksomhed som Guinell. De har en størrelse, der gør, at liftens anvendelsesmuligheder vil blive testet fra dag ét, siger Lars Storgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114