23948sdkhjf

Svage markeder halverer overskuddet hos Vald. Birn

Støberi-koncernen leverer dog et solidt millionoverskud.
Overskuddet blev i 2014 halveret hos Vald. Birn-koncernen. Det skete, selvom virksomheden havde forventet et regnskab, der var på niveau med 2013. Året endte med et resultat før skat på 26,79 mio. kr.

Det er de svage markeder i branchen, der får skylden for halveringen.

- Sidste års forventning om et tilfredsstillende resultat på niveau med 2013 er ikke indfriet. Med den svage vækst på vore markeder, der har præget 2014, er resultatet dog acceptabelt, skriver ledelsen i sin beretning.

Usikkert 2015 med massive investeringer
I beretningen lægger virksomhedens ledelse vægt på, at både omkostningsniveauet og markedsforholdene er usikre.

- Der forventes et resultat for 2015 på niveau med resultatet i 2014. Væksten på vore markeder er stadig svage, og der er endnu ikke stabilitet på omkostningsniveauet, hvorfor forventningerne til resultatet er usikkert, står der i beretningen.

- Det investeringsprogram, som blev igangsat i 2013, fortsætter i 2015 med et betydeligt millionbeløb. Disse investeringer skal fremad tilsikre en forbedret konkurrencekraft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082