23948sdkhjf

Kapitalfond vil rejse millioner til små virksomheder

Industri Udvikling vil skabe en ny kapitalfond på 300 mio. kr., der skal investeres i små og mellemstore danske industrivirksomheder.
Det er Industri Udviklings tredje kapitalfond, der dermed er under udarbejdelse. For øjeblikket er man i gang med at rejse de 300 mio. kr. til den nye fond, der får navnet Industri Udvikling III. Det skriver Erhvervsbladet.

- Pengene slap op i vores første kapitalfond i 2003, og i år bruger vi de sidste investeringer i Industri Udvikling II. Hvis vi skal fortsætte med at investere, er vi altså kommet til det punkt, hvor vi skal ud og finde ny kapital til endnu en fond, siger Lars Blavnsfeldt, administrerende direktør i Industri Udvikling, til Erhvervsbladet.

Han regner med, at de fem pensionskasser, der hidtil har stået for kapitalen til Industri Udviklings fonde, også vil være villige til at investere denne gang. De 300 mio. kr. vil være tilstrækkeligt til investeringer i de kommende fire-fem år.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079