23948sdkhjf

Ingen vm-medaljer til danske Industriteknikere

De to danske metal-deltagere ved WorldSkills vendte tomhændede hjem fra Sao Paolo.
Dansk metalindustri havde to deltagere med ved WorldSkills; Nikolaj Vadstrup Pedersen fra Viborg, der deltog i CNC-drejning og Robin Oudal fra Kastrup, der deltog i CNC-fræsning.

Desværre lykkedes det ikke de to at tilkæmpe sig medaljer. Konkurrencen for CNC-drejning blev vundet af en deltager fra Thailand med i alt 559 point. Nikolaj Vadstrup Pedersen kom ind på en 14. plads med 489 point. Det fremgår af resultatlisten fra WorldSkills, hvor der ikke er listet noget resultat for konkurrencen i CNC-fræsning.

Podieplaceringer var dog ikke det vigtigste formål med at sende de danske industriteknikere til Sao Paolo. I en pressemeddelelse sendt ud før den endelige afgørelse siger Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metal og næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg:

- De lærlinge, der er med her, er så talentfulde, at de virkelig kan gøre en forskel. Ikke bare for dem selv og deres virksomheder, men for hele branchen. De viser vejen, går forrest, ser helt nye muligheder og styrker den faglige stolthed. Samtidig kan de være med til at inspirere andre unge til at vælge en erhvervsuddannelse, som er et solidt fundament at basere et ordentligt arbejdsliv med gode indtægter på.

Det blev dog til medaljer til Danmark i andre discipliner. Jens Peter Vestergaard snuppede en sølvmedalje i murer-konkurrencen og Thorbjørn Stryger og Stephanie Carbel Svendgaard fik bronzemedaljer i henholdsvis tømrer- og bagerkonkurrencerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078