Millionopgave følger millionopgave
Svendborg-værftet Petersen & Sørensen Motorværksted har netop sagt farvel til et ombygget skib. Næste opgave ligger klar i tørdokken.
Opgaven kommer lige efter, at værftet i sidste uge har færdiggjort en større ombygning til mange millioner af et skib for Polar Seafood i Aalborg.
- Det er fra 1966 og var rådnet helt op, så vi har savet det af helt ned til dækket og forsynet det med ny bro, nyt styrehus, ny elektronik, ny kran og ny aptering. Og så har vi renoveret skibets fiskefabrik, fortæller Steffan Mastek, projektleder hos Petersen & Sørensen, til fyens.dk.