Voith Industrial Services vil vokse med ny afdeling
Virksomhedens nye afdeling i Frederikssund ser store muligheder i lokalområdet.
- Vi har været på Haldor Topsøe i mange år, men nu synes vi, at tidspunktet er det rigtige til at åbne en afdeling med værksted og lager her i Frederikssund. Der ser ud til at komme godt gang i hjulene, og her er mange virksomheder, som kan bruge de services, vi tilbyder, fortæller Gert Nielsen, administrerende direktør hos Voith Industrial Services, til avisen.
Voith Industrial Services løser blandt andet opgaver inden for procesindustrien og har leveret til for eksempel raffinaderier, petrokemiske anlæg, kraftværker, kraft-varmeværker, tankkonstruktioner og medicinalindustrien.