Nordjysk underleverandør fastholder overskuddet
På trods af et fald i bruttofortjenesten i 2014/2015 lykkedes det alligevel for Aalborg Maskinfabrik, Svenstrup at komme ud med et flot overskud.
Resultat før skat endte på 5,0 mio. kr. 2014/2015, og det var faktisk 0,1 mio. kr. bedre end året før
At overskuddet er steget på trods af faldet i bruttofortjenesten skyldes hovedsageligt, at selskabets personaleomkostninger er faldet med cirka 2 mio. kr. i regnskabsåret.
- Selskabets resultat og økonomiske udvikling anses for tilfredsstillende, konstaterer Aalborg Maskinfabrik, Svenstrup i sit årsregnskab.