23948sdkhjf

Heco International solgt

Den østjyske producent af stempelstangs-pakdåser er blevet solgt til Gertsen & Olufsen.
Opkøbet af Heco International er Gertsen & Olufsens tredje på blot 18 måneder. I 2014 overtog man Atlas Incinerators, og i april i år overtog man Pres-Vac Engineering. Det skriver Maritime Danmark.

- Vi er meget glade for investeringen i Heco, der passer godt sammen med de øvrige virksomheder i G&O-koncernen, som også fremstiller højkvalitetsprodukter til større skibe og er globale markedsledere inden for deres respektive nicher. Heco er en attraktiv og veldrevet virksomhed med et betydeligt potentiale og kan samtidig tilføre den kombinerede virksomhed kompetencer og yderligere tyngde, siger Thomas Marstrand, managing partner og direktør i Erhvervsinvest, der ejer 60 procent af Gertsen & Olufsen.

Heco International har i alt 47 medarbejdere, hvoraf godt halvdelen har hjemme på virksomhedens fabrik i Hedensted, mens resten arbejder i Suzhou i Kina.

Originalartikel: http://www.maritimedanmark.dk/?Id=28097
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078