Produktnyhed: Svejserobot med indvendig slangepakke
Den nordjyske virksomhed Migatronic Automation A/S lancerer ny og sensationel svejserobot med indvendig slangepakke.
Model Arc Mate 100iC er en 6-akset robot med en rækkevidde på 1.420 mm, som klarer belastninger op til 10 kg. Det ekstremt slanke design og den høje bevægelseshastighed gør robotten velegnet til en lang række områder. Arc Mate 100iC er blandt andet ideel til integration i multi-arm anlæg. I forhold til forgængeren kan påregnes en gennemsnitlig hastighedsforøgelse på 15 % ved indførelse af den ny model Arc Mate 100iC.
Robotten er blot en blandt mange i Arc Mate serien fra verdens førende robotproducent Fanuc Robotics.
Kilde: Migatronic Automation - http://www.migatronic-automation.dk