23948sdkhjf

Steel Coating investerer millioner i malerkabine

Et nyt fuldautomatisk anlæg er nu installeret i produktionen i Skanderborg. Den nyeste teknologi inden for pulverlakering giver produktkvaliteten endnu et løft.
Den nye fuldautomatiske malerkabine erstatter to ældre automatiske kabiner og en manuel pulverboks. Investeringen er foretaget på baggrund af grundige analyser af forskellige kørende anlæg i Danmark og Sverige, forklarer direktør Carsten Møller:

- Vi var vidt omkring for at finde den optimale løsning. Det havde højeste prioritet at se de relevante anlæg i aktion, før vi traf en beslutning, siger han og uddyber, at valget faldt på en Wagner SuperCube kabine med i alt 18 sprøjtepistoler og to platforme til manuel for- og efterbehandling. En ”state-of-art” løsning, som han udtrykker det:

- Vi kan nu tilbyde pulverlakering med den nyeste teknologi. Et lysgitter scanner for eksempel automatisk størrelsen på emnerne og styrer dermed pulverforbruget effektivt. De 18 pistoler gør, at lagtykkelsen bliver mere præcis, og pulverspildet minimeres.

Reduceret tidsforbrug
Carsten Møller forklarer videre, at der i forbindelse med den nye kabine er installeret et ”feed center”, som forbinder pulverkasserne med anlægget. Et farveskift foregår derfor hurtigt og uden spild, da sprøjtepistolerne automatisk bliver forsynet med frisk pulver. Under maleprocessen bliver overskydende pulver løbende suget ud af kabinen, filtreret for urenheder og genbrugt. Indkøringen er forløbet smertefrit, og direktøren er særdeles godt tilfreds med optimeringen:

- Det kan mærkes hele vejen rundt. Det er en fremtidssikret investering til godt et par millioner kroner, men vi har allerede nu stort gavn af den. Tidsforbruget i det hele taget er reduceret, og bare en ting som rengøringen, er blevet lettere og hurtigere. Det udmønter sig også i et endnu bedre arbejdsmiljø.

Højere kvalitet – fleksibel produktionsgang
Hos Steel Coating er det i høj grad en beslutning om at satse fuldt ud på fremtidig vækst, der ligger bag indkøbet af det nye anlæg. Sammen med udbygningen af virksomhedens conveyorsystem udmønter tiltaget sig i en mere fleksibel produktionsgang, fortæller Carsten Møller:

- Høj ensartet kvalitet og øget leveringssikkerhed er den direkte effekt af optimeringen. Dette kommer til at gøre en mærkbar forskel - både for kunderne og os selv, slutter direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078