23948sdkhjf

Nyt agentur til IP Maskinservice

Hadsten-virksomheden skal være dansk serviceagent for italienske BLM Group og Adige.
IP Maskinservice er nu italienske BLM Groups danske serviceagent. Det nye agentur er resultatet af et tæt og langt samarbejde med BLM-gruppen, hvor IP Maskinservice gennem flere år har udført service på alle BLM gruppens produkter.

På basis af de tætte relationer er IP Maskinservice nu certificeret i alle BLM gruppens maskiner, ligesom de tilbyder support i ArTube3 software. Med det nye agentur udvider IP Maskinservice derfor sit serviceprogram, der udover service af BLM- og Adige-maskiner, tæller blandt andre Ficep-, Lockformer- og Roundo-anlæg.

- Det bliver et rigtigt spændende samarbejde med en af branchens rigtig store spillere, og jeg ser frem til at arbejde sammen med dem, siger servicechef hos IP Maskiner, Gert Jensen.

IP Maskinservice blev startet i 2004 af Gert Fredholm Jensen, under navnet Gertek. Gert F. Jensen har arbejdet med opbygning, reparation, service og vedligehold af maskiner i mere end 20 år. IP Maskinservice udfører systematiske og lovpligtige eftersyn på maskiner, så driftstop forebygges, ligesom der altid findes en løsning ved akutte driftstop.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084