23948sdkhjf

Siemens kommer med i udbuddet om letbanevogne

Togfabrikanten Bombardier har trukket sig fra konkurrencen om at levere letbanevogne til Odense. I stedet får Siemens chancen og bliver dermed kraftigt repræsenteret i buddet på såvel vogne som skinner.
Bombardier blev i september prækvalificeret til at byde på de odenseanske letbanevogne. Nu har den canadiske togfabrikant imidlertid valgt at trække sig fra udbuddet. Det har givet Odense Letbane P/S mulighed for at tage nummer 6 ind fra listen over ansøgere, der ønskede at få lov til at byde på vognene.

- Da Bombardier er sprunget fra så tidligt fra i processen, har vi haft mulighed for at spørge de næste på listen, om de vil være med til at byde på letbanevognene. Odense Letbane P/S ønsker så stor konkurrence som mulig. Derfor ser vi frem til at byde Siemens velkommen blandt gruppen af prækvalificerede, forklarer administrerende direktør Mogens Hagelskær, Odense Letbane P/S.

Letbanen har udbudt letbanevognene og transportsystemet, der blandt andet består af skinner, køreledninger og vedligeholdelsescenter, i tre forskellige pakker: Letbanevogne alene. Transportsystemet alene. Samt begge dele leveret samlet af et konsortium af virksomheder.

Bombardiers begrundelse for at trække sig fra at byde på letbanevognene er, at togfabrikanten anser sin chance for at vinde konkurrencen for at være lille, fordi Bombardier – som den eneste prækvalificerede togfabrikant – alene byder på letbanevognene og således ikke havde en partner, hvor de både kunne byde på både vogne og skinner. Det har alle øvrige godkendte virksomheder og konsortier. Men at det skulle være en fordel at kunne byde samlet på det hele, afviser Mogens Hagelskær imidlertid ville være tilfældet.

- Vi tager til efterretning, at Bombardier har valgt at trække sig fra udbuddet. Jeg vil dog gerne understrege, at vi har valgt denne udbudsmodel, fordi vi går efter at få transportsystemet og letbanevognene til den samlet set bedste pris i kraft af makismal konkurrenceudsættelse. Dén pris formoder vi, at vi lige så vel kan opnå ved at indkøbe transportsystem og vogne adskilt, som vi kan ved at vælge en samlet løsning fra et konsortium. Der er fordele og ulemper ved begge modeller, forklarer Mogens Hagelskær, administrerende direktør for Odense Letbane P/S, og uddyber:

- Udbuddet på Odense Letbanes vogne samt transportsystem blev skudt officielt i gang torsdag 26. november med en infodag, en såkaldt Tender Launch, for de prækvalificerede selskaber og konsortier. Tre dage inden blev det officielle udbudsmateriale sendt ud.

Nu følger en proces med forhandlinger mellem Odense Letbane P/S og de udvalgte bydere, hvor de endelige bud skal konkretiseres. Det er en proces, der forventes at vare hele næste år, inden der kan underskrives kontrakt med vinderne af udbuddet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11