23948sdkhjf

Så er standarden for nødstop opdateret

Standarden DS/EN ISO 13850 giver en tolkning af Maskindirektivets krav og er nu udgivet i en opdateret version.
- Standarden er godt opdateret og moderniseret, og der er mange gode ændringer i forhold til tidligere. De fleste er opdatering til "gængs praksis", fx beskrivelse af hvordan og hvornår sektionering kan anvendes ved samlinger af flere maskiner eller proceslinier, fortæller Kim Bjerre fra Maskinsikkerhed ApS, der har repræsenteret Dansk Standard i ISO-arbejdsgruppen TC 199/WG 8.

Han oplyser, at Standarden har enkelte nye krav, som kan medføre ændringer i eksisterende maskindesign: Nødstop skal udføres i mindst Pl-niveau C jævnfør DS/EN ISO 13849-1 Sikre styresystemer. Der må gerne være beskyttelseskrave omkring nødstoppet hvis bare kraven er så stor at nødstoppet kan aktiveres med håndfladen, og at man skal kunne se hele nødstopwiren fra det sted hvor det skal resettes. Endelig angives det, at nødstop-knapper/wirer skal være placeres mellem 0,6 og 1,7 meter over betjeningsplanet, siger Kim Bjerre. Desuden gode og klare krav til, hvordan nødstop på håndbårne og trådløse betjeningspaneler skal indrettes.

- Alle disse nye krav vil for nogle maskiner kræve et nyt design, siger Kim Bjerre.

Efter dansk pres blev det fastholdt, at der skal nødstop på alle betjeningspladser, med mindre risikovurderingen viser, at der ikke er behov herfor. Ellers ville det være svært at lave fjernstyring hjemmefra, bruge tablet eller PC som betjeningsplads mv. Det er altså fortsat muligt at undlade at montere nødstop på nogle af maskinens betjeningspladser, hvis risikovurderingen viser, at det er tilstrækkeligt sikkert.

Den opdaterede version af standarden DS/EN ISO 13850 Nødstop er udgivet af Dansk Standard i 3. december 2015. Den forventes snarest harmoniseret, dvs. at den bliver gældende som Maskindirektivets minimumskrav for nødstop.

Det er muligt at indhente yderligere oplysninger på www.maskinsikkerhed.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063