23948sdkhjf

Trecifret millionordre til Semco

Semco Martime har indgået aftale med Maersk Drilling om udbygning af beboelsesriggen Mærsk Guardian.
Ordren til Semco Maritime er på et trecifret millionbeløb og omfatter installering af nye beboelsesmoduler som supplement til allerede eksisterende indkvarteringsområder på jack-up riggen. Semco vandt ordren i åben konkurrence med flere danske og udenlandske aktører.

- Det er meget glædeligt, at en internationalt velanskreven operatør som Maersk Drilling vælger os. Det bekræfter os i, at vores strategi er konkurrencedygtig på et udfordret rig-marked, siger en yderst tilfreds leder af Semco Maritimes rig-division, senior vice president Lars Skov Christensen.

Fra Polen til Frederikshavn
Mærsk Guardian ligger p.t. i Frederikshavn, hvor den bliver liggende i hele renoveringsperioden. Den største del af Semco-ordren, nemlig selve konstruktionen af det nye beboelsesmodul, udføres i Gdansk i Polen. Herfra sejles hele bolig-karréen til Frederikshavn og monteres på riggen, forklarer vice president Nicolai Vejlgaard, der er hovedansvarlig for projektet:

- Vi har aldrig tidligere konstrueret så stort et beboelsesmodul. Størrelsen gør det ikke muligt for os at placere arbejdet på vores eget værft i Esbjerg, og derfor har vi lagt opgaven hos vores dygtige samarbejdspartnere i Polen, siger Nicolai Vejlgaard.

Det 142-værelses beboelsesmodul vejer 560 tons og anløber efter planen Frederikshavn til august, hvorefter hele enheden slutmonteres på et par uger.

Maersk Guardian har en benlængde på 157 meter og er bygget i Japan i 1986. Den er designet til at kunne være i drift hele året rundt i Nordsøen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.349