Ny topchef hos Migatronic
Den nordjyske svejsemaskine-producent har nu fundet afløseren for Anders H. Jørgensen, der stoppede i oktober.
Mads Prebensen har mange års ledelseserfaring fra globale virksomheder som Grundfos, Alstom og Danfoss, med hovedfokus på salg og forretningsudvikling. Han er uddannet maskiningeniør og har endvidere en MBA i international management.
Direktionen i Migatronic vil fra den 3. marts 2016 bestå af Mads Prebensen, økonomidirektør Niels Jørn Jakobsen samt kommunikations-/HR-direktør Martha Holme.