23948sdkhjf

Opsigelse skal gøres med stil

Planlægger du at lægge en opsigelse på chefens bord, så overvej hvordan du vil gøre det. Det kan nemlig betale sig at sige op med omtanke.
Berlingske Business skriver, at der af hensyn til karrieren er god fornuft i at aflevere opsigelsen på en værdig måde. Det lønner sig nemlig i det lange løb. Vibeke Skytte fra Ledernes Hovedorganisation har udarbejdet fem gode tips til, hvordan opsigelsen afleveres bedst muligt.

  1. Forbered dig: Prøv at gøre overraskelsen så lille som muligt ved at aftale mødet på forhånd og ved at tale om opsigelsen, før selv papiret afleveres.
  2. Vær i god tid: Det tager tid at finde en ny medarbejder, og kommer din opsigelse i sidste øjeblik, giver det chefen problemer. Sig derfor op så tidligt som muligt. Overvej eventuelt om chefen skal have en tænkeperiode, hvor han/hun kan overveje mulighederne.
  3. Fortsæt med arbejdet som hidtil: Når opsigelsen er afleveret så læg den samme energi i dine opgaver, som du altid har gjort. Respekter dine kolleger og din chef ved at løse opgaverne efter bedste evne. Undgå at melde dig syg eller at møde sent i den sidste periode.
  4. Tænk over hvad du gør og siger: Lad være med at komme med negative udmeldinger om arbejdspladsen og dine opgaver – også selv om det betyder, at sandheden skal drejes lidt.
  5. Kritiser ikke chefen: Det sidste indtryk er altid det klareste, og derfor er der ingen grund til at slutte ansættelsesforholdet ved at give chefen alle sandhederne om hans/hendes ledelsesstil. Måske skal du søge job i virksomheden igen en dag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063