Gode tider for landbruget smitter af på Thyregod
De stigende priser på landbrugsvarer giver øget afsætning af Give-virksomhedens landbrugsmaskiner.
- Det er mange år siden, at disse typer af landmænd har oplevet en så god indtjening. Derfor tør de nu investere i nye maskiner, men de har også holdt tilbage med investeringerne i mange år. Der er også sket et markant skifte i de typer vogne, de køber. Før solgte vi mange 12-15 tons tipvogne, men nu er de på 18-21 tons, så der er også et element af strukturændring i deres investeringer, udtaler administrerende direktør hos Thyregod A/S, Morten Toft, til Vejle Amts Folkeblad.
Han tilskriver også en del af fremgangen, at virksomheden er kommet med i indkøbskæden Komplet, hvor man nu får udstillet sine maskiner i 35 forretninger i hele Danmark.