23948sdkhjf

Skibsdesigner køber op

OSK-ShipTech har overtaget den københavnske virksomhed Steen Friis Design.
OSK-ShipTech har gennem de seneste år specialiseret sig i design af nybygninger og ombygninger af passager- og cruise-fartøjer. Steen Friis Design er specialiseret i design af interiør, og det er et område, der bliver stadig vigtigere allerede i den tidlige fase, når et nyt skib skal tegnes.

Det er netop baggrunden for OSK-ShipTechs opkøb af Steen Friis Design. Den københavnske designvirksomhed har blandt andet leveret interiør til en række færger hos blandt andet Stena Line, Scandlines og Bornholmstrafikken.

- Med øget fokus på hotel management, beboelse og passagerkomfort i marineindustrien er vi begejstrede for denne tilføjelse til OSK-ShipTech-gruppen. Den cementerer virkelig vores engagement og øger vores kapacitet inden for skibsinteriør og eksteriør-styling, siger CEO for OSK-ShipTech, Anders Ørgård Hansen.

- Vi forventer et højt niveau af synergi mellem de to virksomheder, og vi ser frem til fortsat at arbejde med vores klienter og forsyne dem med de bedste løsninger inden for moderne skibsdesign, tilføjer han.

Steen Friis Design fortsætter som et selvstændigt selskab, men bliver snart integreret på OSK’s kontor i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094