23948sdkhjf

Ny Brüel-succes: To kunder køber anlæg for 86 millioner

Vaskeanlægsproducenten var fået to tidligere Brüel-kunder tilbage i folden.
- Vi ligger meget vægt på at have det rigtige kundefokus, og det er i hvert fald lykkedes. Sådan betegner Kurt Bech Christensen, administrerende direktør hos Brüel Systems, de to seneste projektsalg, der samlet har en værdi på 86 mio. kr.

Projekterne er solgt til to store kunder i pool-industrien, der er virksomheder, som kun vasker kasser.

Den største ordre er solgt til Australien, hvor fire komplette vaskeanlæg skal opstilles i fire forskellige byer.

- Det første anlæg skal skibes fra Danmark i november, mens det sidste skal afskibes til april næste år, fortæller Kurt Bech Christensen, der tilføjer, at anlæggene skal være færdiginstallerede omkring sommerferien 2017.

Fire anlæg solgt i Europa
Den anden store ordre er til en af de største virksomheder i den europæiske pool-industri. Her lyder ordren på fire vaskeanlæg, som skal leveres af to gange.

- Det gode ved ordrerne er, at vi blandt andet har fået to af de tidligere Brüel-kunder tilbage i folden, siger direktøren.

Vaskeanlægsproducenten fik nyt liv i marts 2015 under navnet Brüel Systems, da en ny ejerkreds overtog aktiviteterne fra det tidligere Brüel International. Den nye hovedaktionær er Peter Jessen, mens Kurt Bech Christensen også er en del af ejerkredsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094