PcP hædret
Maskinfabrikken PcP er årets vinder af DI InitiativPris i det midt-vestjyske. Virksomheden bliver hædret for at have skabt gode økonomiske resultater i en branche, som myten om globaliseringseffekterne ellers har dømt ude af Danmark.
- Vi er stolte af at modtage årets InitiativPris. Det er rart at blive påskønnet for ordentligt arbejde, sagde administrerende direktør Peder Fahrsen Pedersen fra PcP.
Dansk Industris InitiativPris uddeles en gang om året til en virksomhed, der gennem særligt initiativ og virkelyst har skabt grundlag for vækst.
PcP er en virksomhed, som skaber særdeles gode økonomiske resultater i en branche, som myten om globaliseringseffekterne ellers har dømt ude af Danmark.
Produktionen gennemføres næsten udelukkende i Danmark med primært ufaglært arbejdskraft, men virksomheden konkurrerer på et tæt samarbejde med kunderne, en meget kort leveringstid, høj kvalitet defineret af kunde-krav, løbende produktudvikling og en konstant jagt på automatisering eg effektivisering af produktionen.
- PcP som vinder af DI's InitiativPris beviser, at selv traditionel industri fortsat har vinderchancer i Danmark, når man forstår at udnytte mulighederne i en global konkurrence, sagde Jens-Ole Aagaard Jensen, formand for DI Midt-Vest.
Kilde: DI Midt Vest. http://www.di.dk