23948sdkhjf

Konsulenthus: Finanskrisen rammer vindmølleindustrien næste år

Skal man tro konsulentfirmaet Make Consulting, vil specielt faldende efterspørgsel på det amerikanske marked sætte en stopper for den høje vækst i vindmøllebranchen i 2009.
Ifølge Børsen konkluderede Make Consulting ellers i september, at finanskrisen kun ville få begrænset effekt i vindmølleindustrien, men nu viser en ny analyse fra konsulenthuset, at væksten i vindmølleindustrien vil aftage kraftigt næste år. Mens der i år ventes at blive installeret 24 gigawatt vindmøller på verdensplan, regner Make Consulting med, at dette tal vil skrumpe til 22-23 gigawatt i 2009.

- Installationerne i USA ventes at blive 20-30 % lavere i 2009 end i år, og de europæiske tal ventes at falde 10 %, skriver Make Consulting ifølge Børsen i analysen.

Man baserer blandt andet analysen på, at installation af vindmøller er særdeles kapitalkrævende, og at bankerne for øjeblikket er meget restriktive med deres udlån. Det kan dermed i sidste ende betyde, at produktionen stiger mere end efterspørgslen på vindmøllemarkedet.

Flere analytikere stiller dog spørgsmålstegn ved dette scenarium og hæfter sig ved, at ordrebøgerne hos vindmølleproducenterne for længst er fyldt op til 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063