23948sdkhjf

Fart på hos Palomat

Den nordjyske producent af pallemagasiner har fået en rekordstart på første halvår.
Palomat melder om en omsætningsvækst på ikke mindre end 22 procent i forhold til sidste år på samme tid. Og ikke nok med at Palomat er vokset i forhold til sidste år. Omsætningen er den største nogensinde på denne tid af året. Area manager Majbritt Svane har også svært ved at skjule sin begejstring:

- For at imødekomme den øgede efterspørgsel i markedet og det større antal forhandlere har det været nødvendigt at ansætte to nye medarbejdere. Samtidig har vi ændret vores interne organisation i forhold til ansvarsområder. På den måde har vi mulighed for fortsat at udvikle eksisterende markeder, komme på nye markeder og brande Palomat endnu stærkere worldwide.

Belgien, Frankrig, Sverige og Portugal er nogle af de lande, hvor Palomat har oplevet stor vækst.

2020-startegi bærer frugt
I 2015 blev der hos Palomat udarbejdet en 2020-stategi. Formålet var at gøre de fælles mål mere synlige og derefter systematisere de enkelte medarbejderes mål.

- Alle er tro mod den strategi, vi har lagt. Om du arbejder med salg, konstruktion eller markedsføring, kender du målene, og vi arbejder i samlet flok for at nå dem. Fællesskabsfølelsen og målrettetheden er det, der gør vores forretning stærk, afslutter Majbritt Svane.

Og næste år - 2017 bliver uden tvivl endnu et spændende år. Der er det nemlig 25 år siden, at den første Palomat så dagens lys.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.333