Euromilling leverer specialbygget halmanlæg
Af Hos Lynggården Biogas har man hidtil produceret biogas på industriprodukter og gylle, men da de to største leverandører af industriprodukter ikke længere kunne levere som hidtil, tog indehaver Peder Andersen en rask beslutning.
- Vi har tidligere fået fibre fra CP Kelco i Solrød, og gærrester fra Novo Nordisk, men de bygger nu deres egne anlæg, og leveringen fra Novo stopper midt i 2017. Derfor er det vist med det, der hedder rettidig omhu, at jeg har taget beslutningen om at blande halm i gyllen, fortæller Peder Andersen.
Halmen, der skal blandes i gyllen, kommer fra egne og nærliggende landbrugeres marker. Forventningen er, at der ikke kun skal anvendes tør halm.
- Jeg forventer, at vi også kan bruge fugtig halm – det har Rasmus lovet mig, at anlægget kan håndtere, siger Peder Andersen, der i år forventer at blande 1.000 tons halm i gyllen, næste år 2.000 tons og de efterfølgende år 3.000 tons.
Ikke en hyldevare
Rasmus er Rasmus Jørgensen fra maskinbyggervirksomheden Euromilling, der har specialdesignet halmbehandlingsanlægget til netop Lynggården Biogas.
- Vi har lavet et halmbehandlingsanlæg, hvor vi tager halm ind fra baller, der bliver revet op, grovsnittet, fintformalet, med en partikelstørrelse på under 2 mm. Så køres det fra hammermøllen og mikses med gylle. Sidst pumpes det ind i reaktortanken, fortæller Rasmus Jørgensen.
Og selvom Euromilling lever af at bygge maskiner, så har arbejdet med Lynggården Biogas’ halmbehandlingsanlæg alligevel været udfordrende og anderledes.
- Det er altid udfordrende at have med halm at gøre. Det er et vanskeligt håndterbart materiale, fiberholdigt, stærkt og svært at skille ad. Udfordringen har også været at få det ned i en form, hvor det kan transporteres, forklarer Rasmus Jørgensen.
Det har taget Euromilling fire-fem måneder at udvikle, konstruere og bygge maskinen, og det er helt normalt for en maskine af den her kaliber.
- Alt er gået, som det skal, men der har været en masse udvikling i det her. Det er ikke en hyldevare. De forskellige elementer er udviklet til at håndtere fibermaterialet, siger Rasmus Jørgensen og understreger, at man gerne prøver kræfter med en sådan type opgave i fremtiden.
Fordelen ved halm i gyllen
Når Peder Andersen vælger at blande halm i sin gylle, har det sine årsager. Først og fremmest har det været af nødvendighed, da man ikke længere kunne få fingre i industriprodukterne. Men Peder Andersen har en helt særlig årsag til at vælge netop halm.
- Jeg synes jo, at landbrugsafgrøder, der dyrkes på marken, skal bruges til husdyr og mennesker, mens restprodukterne, som halm, er udmærkede at putte i et anlæg, siger Peder Andersen.
Når det så er sagt, så er der også en anden og væsentligere årsag til valget af halm.
- Han får en bedre udnyttelse af sit gasanlæg ved anvendelsen af halm, end han gør ved gylle. Det, der er særligt ved vores anlæg, er, at det giver en meget høj gasudvinding, da halmen er så fint formalet, at det nemmere går i forrådnelse. Det giver et højere udbytte end ved andre måder at tilsætte halm på, forklarer Rasmus Jørgensen.
Derudover giver gylle 20 kubikmeter gas pr. ton om året, hvor halm giver 400-450 kubikmeter.
Trykker snart på knappen
Anlægget er færdigt og installeret hos Lynggården Biogas, men der mangler lige lidt endnu, inden man kan trykke på start-knappen.
- Elektrikeren går dernede nu, og det er i grove træk mekanisk færdigt, men elmæssigt og styringsmæssigt mangler vi lige lidt. To til tre uger, så kan vi begynde at køre med det, fortæller Rasmus Jørgensen.
Lynggården Biogas forventes fremover at producere gas nok til at generere 900 kW strøm i timen – ved en 90 procents udnyttelse af anlægget vel at mærke.
