23948sdkhjf

Delcam Danmark skifter navn

Fremover kommer CAM-leverandøren til at hedde DeltaCAM og barsler med nye tiltag.
Det selskab der i dag hedder Delcam Danmark kommer fra 1. september til at hedde DeltaCAM, og bliver eneforhandler af produkterne PowerMill, PowerShape, PowerInspect og FeatureCam i Danmark.

Med den palette af produkter kan DeltaCAM servicere løsninger til alle behov – fra simpel til yderst avanceret spåntagning.

Den største forandring bliver ikke navneskiftet, men derimod måden at tænke software-løsninger. DeltaCAM indfører en ny forretningsmodel, som, ifølge virksomheden selv, vender op og ned på den traditionelle måde at tænke køb af CAM-software.

- CAM-software er ikke længere et produkt, der skal sælges som en standardversion til alle kunder. CAM-software er en tjenesteydelse, der løbende skal tilpasses de behov, som kunden har, siger stifter og indehaver af DeltaCAM, Søren Friis.

DeltaCAM lancerer en ny prisstruktur, hvor design og konstruktionsprogrammer bliver tilgængelige per abonnement. Det betyder, at kunderne kan indgå en abonnementsordning af valgfri længde.

- Med den nye prisstruktur ønsker vi at skabe en gennemsigtighed på markedet. Vi ønsker at åbne skodderne, der alt for længe har været lukket i denne branche. Kunderne skal kunne sammenligne priser, tekniske data med videre, således at de reelt ved, hvad de får, når de køber software hos os. Derfor har vi også valgt at lægge alle priser offentligt tilgængelige på vores nye website, fortæller Søren Friis.

Står det til DeltaCAM, slutter det ikke her. Virksomheden har flere spændende tiltag i støbeskeen, som de ikke vil røbe endnu, men de lover at løfte sløret for flere af dem på brugermødet CAMpus 16, som finder sted fra den 8.-9. september på Trinity Hotel og Konference Center i Fredericia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129