23948sdkhjf

Stor aktivitet på den danske fællesstand på Elmia

Blandt andet har den danske ambassadør og Saab lagt vejen forbi den danske fællesstand ”Danish Subcontractors”.
Anden messedag på Elmia Subcontractors blev en travl en af slagsen på den danske stand ”Danish Subcontractors”, hvor der både var besøg af den danske ambassadør i Sverige og en delegation fra Saab.

Ambassadøren fik lejlighed til at tale med de fleste virksomheder på fællesstanden, og disse var generelt positivt overraskede over det antal af kontakter, de allerede havde haft på andendagen, så ambassadøren kunne konstatere at gå-på-mod og optimisme var på et højt niveau.

Det kunne naturligvis ikke undgås, at der også blev talt finanskrise og lavkonjunktur. Mange virksomheder var bekymrede over den megen negative presseomtale, for der er stadig travlt i virksomhederne, selvom de fleste dog godt kan mærke, at presset er blevet lidt mindre. Som ambassadøren udtrykkede det, går hele verden jo ikke i stå, fordi stigningen i væksten bliver afdæmpet.

Saab søger samarbejdspartnere i Danmark
Saab, som i øjeblikket er i gang med at etablere partnerskaber med danske underleverandører i forbindelse med deres eventuelle salg af deres kampfly Gripen til det danske forsvar, besøgte også standen og fik talt med mange af udstillerne om mulighederne for fremtidigt samarbejde.

Efter messen var danske udstillere inviteret til et spændende seminar om Saabs bestræbelser på at sælge Gripen til Danmark, og hvilken betydning et evt. salg vil få for industrisamarbejde mellem Saab og danske virksomheder.

Den svenske producent vil være forpligtiget til at foretage modkøb i Danmark for 100 % af salgsprisen ca. kr. 22 mia. kr., såfremt Gripen vælges. Saab har valgt en strategi, hvor man sigter meget bredt på at samarbejde med dansk industri, så også SMV’er får en chance for at være med.

GripenDKteam som aktiv samarbejdspartner
Virksomhederne blev opfordret til at melde sig ind i GripenDKteam, som er en forening bestående af nu 49 virksomheder. Det er foreningens formål at holde tæt kontakt til Saab og samarbejde med dem om at opnå det bedst mulige udbytte i forbindelse med eventuelle modkøb, samt naturligvis at sikre sine medlemmer størst mulig andel i ordrerne.

Saab har allerede indgået aftale med en række medlemmer af GripenDKteam, ligesom et team fra Saab har aflagt besøg hos størsteparten.

Formand for GripenDKteam Søren E. Petersen opfordrede også virksomhederne til at melde sig ind i foreningen, dels for at komme bedre i betragtning når ordrerne skal placeres, men også for at være med til at presse Saab til at forpligtige sig til modkøb for et beløb, som overstiger de 100 %, der er lovgivningens krav.

"Danish Subcontractors" bliver arrangeret i et samarbejde mellem Den Danske Ambassade i Stockholm og Center for underleverandører.

Kilde: Center for Underleverandører - http://www.underlev.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094