23948sdkhjf

Fynske værfter presses af Baltikum

Urimelige konkurrencevilkår gør det svært at drive værft i Danmark.
Poul Sækmose, der er driftsleder ved Marstal Værft, anslår, at han går glip af opgaver for 15-20 mio. kr. årligt på grund af det, han betegner som urimelige konkurrencevilkår. Det skriver Fyns Amts Avis.

- I Tallin får en arbejder omkring 30 kr. med hjem i timen. Her i Danmark får han ti gange så meget. Derudover har vi de sociale omkostninger, skatter og arbejdsmarkedsbidrag, som er med til at øge udgifterne til stålarbejdere, siger han til avisen.

Det kan kollegaerne på Søby Værft og Assens Skibsværft nikke genkendende til. De hæfter sig også ved, at danske værfter er underlagt meget skrappere miljøkrav end konkurrenterne – for eksempel i forbindelse med deponi af sandblæsningsaffald.

En løsning på nogle af udfordringerne kunne ifølge Poul Stærmose være, at værfterne ikke skal betale skat af udenlandsk arbejdskraft. Derudover ser kollegaen Roar Falkenberg hos Søby Værft gerne, at staten ændrer udbudspraksis, så forsvarsopgaver ikke skal sendes i EU-udbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125