23948sdkhjf

Edge-Team del stort CAM-samarbejde

Fire af nordens store CAM-leverandører indgår en ny strategisk sammenslutning.
Sammenslutningen er etableret under navnet Nordic Manufacturing Intelligence. En af de største CAM-forhandlere i Danmark, Edge-Team, er en del af samarbejdet sammen med Jærtek fra Norge, Edge Technology fra Sverige og Pathtrace Oy fra Finland.

Hos Edge-Team er de begejstrede for det nye samarbejde og påpeger, at det vil give et styrket fælleskab, hvor fire CAM-leverandører samler deres viden og deler deres ressourcer. På den måde bliver det også muligt at bytte tjenester samt håndtere projekter på tværs af landegrænserne.

- Vi er selv eksperter inden for dette felt i den industrielle branche, og nu er vi en del af et fællesskab med 30 eksperter i hele Norden. En sammenslutning med et klart og stærkt fagligt fundament. Hvilket netop betyder, at vi har en udvidet mulighed for kompetenceudvikling, videndeling og implementering af udviklingsprojekter, fortæller Ken Nicolai Ingstrup, direktør hos Edge-Team, og understreger:

- Vi er rigtig stolte af at være en del af Nordens stærkeste CAM-team.

Holdet bag Nordic Manufacturing Intelligence ser det ligeledes som et fantastisk forum for gode ideer, hvilket kan være med til at videreudvikle nye tiltag ved netop at hjælpe hinanden og lære af hinanden.

- På den måde bliver det til gavn for både vores egen kompetenceudvikling og for vores kunder, påpeger Ken Nicolai Ingstrup:

Nordic Manufacturing Intelligence fortæller, at hensigten med denne faglige sammenslutning er at danne de bedste rammer for at udvikle intelligensen i produktion og intelligente cam-systemer. Formålet er, at være med til at forbedre produktionsvirksomheders muligheder for at effektivisere deres produktion og skærpe konkurrencedygtigheden og på den måde være med til at holde på arbejdspladserne i Norden.

Edge-Team i udvikling
Ken Nicolai Ingstrup fremhæver, at det har været et logisk skridt for Edge-Team at gå med i et større samarbejde vedrørende håndteringen af innovative løsninger i den industrielle branche.

- Vi har udviklet os kraftigt i løbet af de seneste år – vores team er vokset markant, og vores omsætning har slået rekord flere år i træk. Vi er i en positiv udvikling, og vi har undervejs også fået et produkt mere ombord, der gør, at vi i den grad kan tilbyde helhedsløsninger til fremstillingsvirksomheder i den industrielle branche.

Ken Nicolai Ingstrup påpeger, at det netop derfor giver god mening at samarbejde med andre virksomheder på tværs af landegrænserne for at understøtte den gode udvikling, Edge-Team er i. Ligesom det også er med til at skabe et endnu større netværk af samarbejdspartnere i branchen med blandt andet værktøjsleverandører.

Som følge af det strategiske samarbejde vil Nordic Manufacturing Intelligence også lancere nogle aktiviteter sammen fremover. De første arrangementer bliver en række brugermøder i Norden under temaet: ”Faglighed – Inspiration – Nyheder”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.262