23948sdkhjf

Schaeffler og IBM indgår strategisk partnerskab

Med IBM som strategisk partner vil Schaeffler skabe en digital platform til behandling af store datamængder.
Schaeffler har valgt IBM som strategisk partner til firmaets digitalisering. IBM bliver teknologiudbyder, konsulent og udviklingspartner af en digital platform, der skal understøtte Schaeffler med integrering af Schaefflers mekatroniske komponenter, systemer og maskiner ind i det hastigt voksende ”Internet of Things” samt implementering af nye markedsklare forretningsmodeller. Alt sammen i en ny Schaeffler cloud-platform.

- Vi arbejder hele tiden på at skabe merværdi for vores kunder. Vi vil derfor frem til, at vores produkter og processer kan kommunikere indbyrdes via opsamling af data. Ved hjælp af analyser kan vi omdanne disse primærdata til værdifuld information, som vi kan bruge til at øge effektiviteten af vores processer og udvikle innovative applikationer til vores kunder. Vi er glade for, at vi med IBM har fundet den ideelle partner, udtaler Peter Gutzmer, deputy CEO og chief tecnology officer i Schaeffler AG.

Schaefflers digitale agenda
Gerhard Baum, chief digital officer hos Schaeffler, forklarer, hvordan Schaeffler har grebet digitaliseringen an:

- Vi har allerede indbygget sensorer i en række produkter. Dette vil vi intensivere og samtidig udvikle nye produkter med integreret kognitiv software. Ikke kun maskiner og infrastruktur i Schaefflers mange produktioner bliver forbundet, men de enkelte fabrikker vil blive koblet til hele forsyningskæden. Schaeffler vil optimere sine eksisterende processer digitalt, skabe nye serviceorienterede processer og på denne måde fremme den digitale interaktion mellem mennesker og it-systemer.

- Den fælles implementering af Schaefflers digitale agenda er en perfekt opgave til at anvende og promovere vores nye, kognitive IoT-teknologier for fremstillingsindustrien. Basis vil være en global, hybrid cloud-infrastruktur via IBM’s applikationsplatform ”Bluemix“ med Watson IoT til at skabe applikationer og mobile apps til ”tingenes internet”, udtaler Ivo Körner, board member Sales, IBM Tyskland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09