Ledere har ikke tid til efteruddannelse
God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet, men næsten halvdelen af alle ledere giver selv udtryk for, at deres efteruddannelse i ledelse er mangelfuld. Og ni ud af 10 ledere skal selv tage initiativ til og ansvar for egen efteruddannelse i ledelse.
Der er dog ingen tvivl om, at vejen til god ledelse er efteruddannelse. Derfor tilbyder blandt andet Skjern Tekniske Skole ”Den Grundlæggende Lederuddannelse”, der i kraft af en modulopbygning gør det muligt for selv den mest travle leder at deltage.
Der er stor tilgang til uddannelsen, og deltagertilfredsheden er stor, når der måles på faglighed, praktisk anvendelighed og personligt udbytte.
Den Grundlæggende Lederuddannelse er praksisorienteret, lægger vægt på det ledelsesfaglige, modulopbygget og kompetencegivende.
Uddannelsen giver samtidig mulighed for erfaringsudveksling og opbygning af et professionelt netværk, som er værdifuldt efter endt uddannelse.
Forløbet består af 13 kursusdage fordelt over et halvt år og gennemføres på udvalgte erhvervsskoler, der alle har et godt fagligt miljø omkring leder-uddannelser.
Blandt disse skoler er Skjern Tekniske Skole, hvor flere end 400 ledere fra private og offentlige virksomheder indtil nu har gennemført den grund-læggende lederuddannelse eller en af de to beslægtede lederuddannelser; ”Projektlederuddannelsen” og ”Økonomi for ledere”.
Også de to andre lederuddannelser er opbygget af moduler og udviklet i samarbejde med bl.a. Ledernes Hovedorganisation. Alle tre uddannelser gennemføres desuden som arbejdsmarkedsuddannelse.
Se nærmere på http://www.lederne.dk eller http://www.skjernts.dk/efterudd .
Kilde: Skjern Tekniske Skole. http://www.skjernts.dk