23948sdkhjf

Råvarekommentar: Aluminium – god tilgængelighed

Siden primo november har man set et yderligere fald i aluminiumprisen på hele 25 %. Et fald, der kommer til trods for, at produktion bliver lukket ned og projekter annulleret eller decideret udskudt som følge af, at det ikke længere er rentabelt for smelterne at producere ved de nuværende markedspriser.
Siden august er der annonceret nedlukning af op mod 7 % procent af den tidligere planlagte produktion i 2009 (~2,8 mio. tons). Nedlukning, der sker til trods for, at prisfald på energi, alumina, fragt etc. reducerer omkostningerne for smelterne.

Aluminiummarkedet er og vil fremadrettet være kendetegnet ved en generel god tilgængelighed. Siden starten af november har man set en yderligere opbygning af LME-lagrene på hele 27 %, hvormed lagrene nu ligger på det højeste niveau i 14 år med i alt 1.942.675 tons. De fysiske præmier er i bund og efterspørgselsindikatorerne (bilsalg, påbegyndt boligbyggeri, PMI etc.) indikerer fortsatte svaghedstegn.

Der holdes fast ved, at prisen på aluminium vil stabilisere sig i 2009. Den gode tilgængelighed i form af solide lagre kombineret med en relativt svag efterspørgselsvækst vil dog begrænse opsiden til trods for udsigten til lavere udbudsvækst.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109