23948sdkhjf

Nedskæring af udskæringstid via automatisering

MADE-demonstrationsprojekt skal automatisere udskæring af termoplastiske plader til robotten Ragnar.
Et nyt demonstrationsprojekt har fokus på at automatisere udskæringsprocessen for de skalerbare termoplastiske plader, der beklæder Blue Workforce-robotten Ragnar.

Automatisering af denne proces forventes dels at sænke udskæringstiden samt at øge sikkerheden for korrekt udskæring.

MADE-demonstrationsprojektet skal blandt andet undersøge, hvilke skæreteknikker der egner sig bedst til processen, ligesom projektet vil omfatte positionsestimering samt modelgenkendelse ved hjælp af 3D vision.

Til inspiration for SMV´er
I begrundelsen for valget af projektet blev der lagt vægt på, at Blue Workforces projekt er et eksempel på et tværgående samarbejde over flere fagområder.

Herved integreres stærke kompetencer inden for vision, modulering og robotter fra MADE's arbejde med hyperfleksibel automation, sensorer og kvalitetskontrol.

Løsning af projektet vil sænke produktionsomkostningerne for små og mellemstore virksomheder, hvilket kan bidrage til at styrke virksomhedens vækst.

En succesfuld gennemførelse af demonstrationen vil være inspiration for andre SMV’er, idet løsningen vil kunne benyttes i andre typer industrier.

Blue Workforce blev grundlagt i 2012 og flyttede sidste år fra Frederikshavn til nye lokaler i Aalborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078