Bliv en bedre forhandler
Center for underleverandører gentager succesen fra sidste år og afholder endnu engang kursus i forhandlingsteknik.
Kurset henvender sig til medarbejdere i SMV-virksomheder.
CFU havde stor succes med kurset i november, hvor blandt andet salgs-konsulent Majbritt Sarwar, Rehau A/S i Roskilde, deltog.
- Det er altid godt at få genopfrisket de forskellige forhandlingstekniske værktøjer. Jeg fik sat fokus på nogle ting, som jeg skal være mere bevidst om, og som jeg skal arbejde mere med, fortæller hun og fortsætter:
- Vi øvede os i at forhandle og blev bedømt af et panel, og det har været rigtigt godt og brugbart i min hverdag. Det er et af de bedste seminarer, jeg har været på.
Det er Søren Hilligsøe fra ”The international Negotiating Academy, der underviser på kurset, der foregår i Middelfart.
Læs mere om kursets indhold og de praktiske detaljer her .
Kilde: Center for underleverandører. http://www.underlev.dk