23948sdkhjf

Video: Motorer skal effektiveres med 3D-print

Renault Trucks’ ingeniører og designere arbejder på at 3D-printe metalemner, der skal øge motorers effektivitet. Video nederst i artiklen.

Ingeniør-afdelingen hos Renault Trucks i Lyon arbejder på fremtidens fremstilling af motorer. En prototype på en DTI 5 4-cylindret Euro 6 trin C motor er blevet designet udelukkende ved hjælp af 3D-print.
 
Selvom den komplette motor allerede var færdigdesignet virtuelt, blev vippearme og knastaksler fremstillet af metal 3D-print og med held testet i 600 timer inde i en Euro 6-motor.

- Målet med dette projekt er at demonstrere den positive indvirkning, som metalblandingen har på en motors størrelse og vægt. Denne proces har gjort det muligt for os at reducere vægten af en 4-cylindret motor med hele 120 kg svarende til ca. 25 procent. Testene beviste holdbarheden af motorkomponenter lavet i metal 3D-print. Det er ikke bare kosmetisk, forklarer Damien Lemasson, projektleder hos Renault Trucks i en pressemeddelse.

Nye muligheder
Metalblandingsfremstillingen åbner nye muligheder for udviklingen af termiske motorer. Denne proces, som virker ved at tilsætte materialer lag efter lag, kan anvendes til at skabe komplekse organiske former samt optimere dimensioneringen af dele og reducere antallet af samleprocesser og dermed antallet af komponenter i en motor.

- Additiv fremstillingsvirksomhed frigør os fra begrænsninger og tillader større kreativitet hos ingeniørerne. Denne procedure er en kilde til banebrydende teknologi til fremtidens motorer, der vil blive lettere og mere funktionelle og dermed have en optimal ydeevne. Antallet af komponenter i DTI 5 motoren er blevet reduceret med cirka 200 dele, siger Damien Lemasson.
 
Mindre brændstof
For transportvirksomheder medfører metal 3D-print en række fordele. De vil kunne optimere deres flådes samlede driftsomkostninger, lige som en reduktion i motorvolumen vil føre til større nyttelast og lavere brændstofforbrug.
 
På kort sigt kan denne fremstillingsprocedure bruges til meget specifikke enheder eller små serier. I forlængelse af de indledende tests, vil ingeniører hos Renault Trucks fortsætte med at arbejde med denne fremstillingsproces for yderligere at øge ydeevnen og funktionaliteten af lastbilkomponenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079