23948sdkhjf

Grundfos afskediger 208 medarbejdere

Efter et møde i samarbejdsudvalget mandag, meddeler Grundfos, at der afskediges 208 medarbejdere i den danske del af koncernen. Heraf er de 58 ansatte på tidsbegrænsede kontrakter.
Afskedigelserne skyldes den generelle afmatning på verdensmarkedet på grund af den igangværende finansielle krise.

- Forbedring af verdensøkonomien forventes ikke umiddelbart nært forestående, så kapaciteten i de danske selskaber - herunder produktionsselskabet Grundfos A/S - skal justeres til et lavere niveau. Det betyder desværre afskedigelse af ufaglærte, faglærte såvel som funktionærer, både i produktionsselskabet og i administrationen, oplyser administrerende direktør, Niels Møller Jensen, Grundfos A/S.

- Det ville være uansvarligt ikke at reagere på den afmatning, vi har kunnet notere gennem de seneste måneder. Ved at reagere nu, sikrer vi fundamentet for den fortsatte vækst, vi ønsker i de kommende år, siger Niels Møller Jensen.

Medarbejderantallet i de berørte danske Grundfos-selskaber var medio januar 2009 på 4.900. I alt beskæftiger Grundfos-koncernen ca. 18.000 medarbejdere på verdensplan.

Kilde: Grundfos - http://www.grundfos.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107