23948sdkhjf

Unimerco kåret som ”Premium Distributor” af Autocrib

Unimerco er for nyligt udnævnt til såkaldt ”Premier Distributor” af det amerikanske firma Autocrib, som belønner sine distributører for at performe på en række punkter.
For at opnå klassificeringen skal distributørerne blandt andet have haft folk på kursus hos Autocrib Inc., ligesom der naturligvis også er krav om, at der skal sælges nogle af virksomhedens produkter. Og det har Unimerco udmærket sig ved.

- Vi har solgt udstyr i både Danmark, Norge, Sverige og UK. Her skal vi også i den nærmeste fremtid installere de første Robocribs i England, siger projektleder Poul Erik Lauritsen.

Specielt det engelske marked tegner meget lovende for Unimerco, der netop tilbyder sine kunder meget mere end skærende værktøjer og standardløsninger.

- Robocrib er jo en avanceret værktøjsstyring, som er med til at sikre, at produktionen kører problemfrit, så de ansatte bruger mindst muligt tid på at lokalisere det værktøj, de skal bruge. Samtidig sikrer et godt overblik over lagersituationen, at virksomheden ikke behøver at binde flere penge i værktøj end nødvendigt – og de risikerer heller ikke at stå i den situation, at de løber tør for værktøj, så deres produktion går i stå, siger han.

Unimercos team roses af AutoCrib Inc. blandt andet for evner til at yde system-rådgivning og teknisk support i marken, ligesom Unimerco har vist sig velkvalificeret til at varetage driften af systemerne.

Dermed sikres kunderne den højeste grad af sikkerhed for effektiv værktøjsstyring.

Unimerco udstiller blandt andet to eksempler på den avancerede værktøjsstyring med RoboCrib 1000 og en TVS Vending Machine, når virksomheden holder husmessen ”Synergi ’09” fra 24. til 26. marts.

Kilde: Unimerco - http://www.unimerco.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083