23948sdkhjf

SONNIMAX- center for overfladeteknik fejrer 40 års jubilæum

I forbindelse med 40 års jubilæet forvandles Sonnimax i Middelfart den 26. og 27. februar 2009 til et ”Eldorado” – et åbent hus arrangement, hvor Sonnimax er stolte over at kunne fremvise et bredt udsnit af deres produktprogram inden for støberi- og overfladeteknik. Arrangementet vil desuden blive krydret med en perlerække af spændende foredrag.
Sonnimax, der har domicil på Nyvang 3 i Middelfart, vil i dagene 26. og 27. februar være vært for en spændende udstilling, hvor kunder, samarbejdspartnere mm. kan komme og se et bredt udvalg af Sonnimax’ produktpalette inden for overfladebehandling, slyngrensning, sandblæsning, (wheel- and airblast) metallisering, shotpeening, kabinetter, blæsemidler, støberiteknik mm. Ved udstillingen vil flere af Sonnimax’ internationale samarbejdspartnere være behjælpelige med råd og vejledning. Derudover vil der begge dage være flere interessante indlæg og foredrag. Foredragene spænder vidt; det er blandt andet muligt at høre mere om procesoptimering, økonomisk gevinst ved korrekt valg af udstyr, fordelene ved serviceaftaler, rensning med lavtryk samt flere andre relevante temaer. Fredagen vil desuden indeholde flere indlæg omkring støberiteknik, Cold-box og furanprocesser, sandbehandling, amin, luftvasker mm.

Virksomhedens historie
Sonnimax blev oprindeligt etableret i 1969 af S. Max Nielsen i Nivaa. Siden har virksomheden leveret og serviceret alle typer og størrelser af blæse- og slyngrensningsanlæg til jern- og metalindustrien. Virksomheden har stille og roligt ekspanderet med årene. Som led i et generationsskifte overtog sønnen Erik Pandrup, der havde været virksomhedens salgschef gennem de sidste 10 år, virksomheden i 2005. Virksomheden ligger i dag centralt placeret – tæt ved Lillebæltsbroen i Middelfart. Herfra lagerføres et stort udvalg af slyngrense- og sandblæse udstyr, genanvendeligt blæsemiddel samt sliddele og reservedele til mange anlægstyper.

Virksomhedens kompetenceområde, der primært er inden for salg og service af udstyr til overfladebehandling, er løbende blevet udbygget, og virksomheden tæller i dag 10 medarbejdere. Igennem de sidste 40 år har Sonnimax skabt gode relationer til både store og små kunder i ind- og udland. Derigennem besidder Sonnimax A/S en stor viden og erfaring inden for dette område. Sonnimax bruger deres viden om kundernes behov til at konstruere kundetilpassede løsninger, som har til formål at udnytte ressourcerne på den mest miljørigtige og økonomisk hensigtsmæssige måde.

Skabt gode resultater
Igennem årene har serviceopgaverne hos Sonnimax primært ligget inden for ”Wheelblast”, og det er således også indenfor dette område, at Sonnimax kan dokumentere særdeles gode resultater.

- Kunderne tænker ofte ikke på, hvad det koster, hvis fx vindsigten (airwasher) er justeret forkert, eller hvis Amp = belastningen på slynghjulene ikke er ens, fortæller administrerende direktør. Erik Pandrup.

- Vi udarbejder servicerapporter, hvor vi informerer kunderne om de årlige omkostninger ved at fortsætte produktionen på den nuværende måde og de årlige besparelser, de kan opnå ved at justere/tilrette produktionsapparatet. En lille justering kan oftest spare kunden for op imod ½ mio. kr. pr. år eller mere, så der er virkelig mange penge at spare på den lange bane, understreger Erik Pandrup.

Et andet område, hvor Sonnimax har haft stor succes, er inden for de såkaldte ”Field test” – som er en test af blæseprocessen, hvor der måles på forskellige parametre såsom trykluft flow og forbrug, rensetid, blæsemiddelforbrug, renset areal etc. De opnåede testresultater sammenfattes i en rapport, hvor de bedste resultater tydeligt fremgår. Såfremt der er fejl mv. på anlægget, udbedres disse ved samme lejlighed af Sonnimax’ serviceteknikere.

Desuden tilbyder Sonnimax også service på støberimaskiner samt Cold Box, furan, bindemidler og sværter til kerneprocessen, dvs. virksomheden er leveringsdygtig i kerneskydere: sandmixere, belastningsautomater, renluftvaskere og komplette støberiudrustninger.

Nye idéer og spændende tiltag er der altid rigeligt af hos Sonnimax. Kun fremtiden vil vise, hvad de næste 40 år vil bringe.

Kilde: Sonnimax - http://www.sonnimax.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094