Afskedigelser hos Møller & Devicon
Næstved-virksomheden er nødsaget til at afskedige 13 medarbejdere.
- Tilgangen af ordrer falder, samtidig med at vi har mistet nogle ordrer senere i år. Vi har gjort det, der skulle gøres i situationen, selv om det aldrig er sjovt at skulle sige farvel til folk. Det er dygtige medarbejdere, som vi sender ud i arbejdsløshedskøen, udtaler produktionsdirektør Johnny Ålbæk Jensen til Sjællandske Dagblade.
Møller & Devison er en del af Bosch-gruppen. Virksomheden designer, fremstiller og sælger maskiner - lige fra komplette produktionslinier til turnkey løsninger til sundhedsindustrien.