Når det regner på præsten …
Også i Svendborg mærker de opturen i vindmølleindustrien. Svendborg Brakes har forrygende travlt med at levere bremsesystemer til branchen, og det giver rekordresultater på bundlinjen.
Så stor at virksomheden forventer, at sidste års overskud runder de 35 millioner kroner før skat mod 8,5 millioner kroner året før.
- Det er ret ukompliceret at opnå succes, når du har en stor markedsandel i et marked i rivende vækst, siger adm. direktør Erik Skjærbæk til Dagbladet Børsen.
Svendborg Brakes har ikke verdens tre største vindmølleproducenter blandt deres kunder, men leverer til gengæld til de fleste andre producenter på markedet.
Virksomheden producerer dermed løsninger til 15 vindmøllefabrikker rundt om i verden.